mandag den 9. april 2012

Nogle af dem er der stadig

Det er for det meste en speciel lugt, der sender mig tilbage til hotellet i England. I går aftes var det et klip på YouTube, som jeg faldt over i et forsøg på at blive distraheret fra stor feberelendighed.
En britisk speaker reklamerede for et program på BBC, og pludselig var jeg tilbage i mit personaleværelse med mismatchende gardiner og gulvtæppe.

Værelset var grimt. Blåt, lilla, lyserødt fordelt på adskillige kvalmefremkaldende mønstre. I hjørnet hang en kold håndvask, og på væggen ved siden af var der monteret et skrivebord i teaktræslook.
I min ensomhed havde jeg fyldt værelset med bamser. Bamser? Og jeg forsøgte at gøre det hjemligt med en elkedel og kakaobreve.

Nede i tv-butikken i centret havde jeg lejet et fjernsyn, så jeg kunne følge med i de serier, de andre talte om i bistrokøkkenet og kantinen. Og da jeg så klippet på YouTube i går aftes, kom jeg til at tænke på det lille tv.

Jeg tænkte på, hvordan det var at få fri fra arbejde sent om aftenen. Tælle kassen op og låse af. Aflevere pengene i receptionen og håbe, at det ikke var ækel-mand-med-klonegle, der stod der den aften. Gå igennem døren fra den fine, rummelige reception til den smalle gang i personaleområdet og håbe, at det ikke var en af gramserne, der sad på manager-kontoret og holdt øje med, hvem der gik forbi. Jeg gik op ad trappen, mens jeg bandt sløjfen i det lyseblå og hvidstribede forklæde op, og nogle gange smuttede jeg ind i kantinen og drak et glas mælk.

De fleste aftener gik jeg dog direkte op på personalegangen. Hen ad gangen forbi Johns værelse, hvor han stod og dansede til Madonna. Nogle gange havde han besøg af Carla, som var halvvejs igennem en kønsskifteoperation. Forbi den irske tjeners værelse, som lugtede af tis. Forbi Darryns værelse - listende, fordi jeg ikke orkede at sludre med ham. Forbi Bettinas værelse - mens jeg håbede, døren stod på klem, så vi kunne sludre lidt. Forbi Donnas værelse - altid med lidt skyldfølelse over, at jeg brugte hende, når der ikke var andre at hænge ud med.

Måske mødte jeg natportieren Andrew fra Zimbabwe, som jeg havde en udefinerbar ting for. Nogle gange gik jeg med på hans runde, og vi snakkede om hans priviligerede opvækst med tjenestefolk - indtil han og familien blev smidt ud af landet.

For det meste gik jeg bare ind på mit værelse. Tog skoene af ømme fødder. Elastikket ud af håret, der lugtede af en mere rygervenlig tid. Af med uniformen, som var to numre for stor, under dynen, og så tændte jeg for fjernsynet.
Hvis jeg var heldig, var der et musikprogram, men for det meste var der bare en tv-serie om nogle meget mandhaftige damer i et kvindefængsel. Jeg kan ikke huske, hvad den handlede om - vist nok noget med, at de hele tiden var sure på hinanden.

Men det var ikke så vigtigt. Det vigtige var, at jeg havde mit lille ritual i den lille bid af mit liv, som var så markant anderledes end noget, jeg havde oplevet før. Jeg prøvede ensomhed af den slags, som ikke kun var i mit hoved - de første måneder græd jeg hver eneste dag, fordi jeg følte mig fortabt og alene.

Jeg mødte voksne mennesker, som ikke havde mulighed for at vælge til og fra - for den havde de opgivet. De var der, hvor de var - på en personalegang, hvor de skulle bede om tilladelse til at få gæster, og hvor kærester ikke måtte overnatte. De drak, tog stoffer og stjal af kassen, når de kunne komme til det. Og efter de første ensomme hæslige måneder kom jeg til at holde af de fleste af dem.

Det er 500 år siden nu, men jeg kan stadig savne lyden af tv i et lille gardin- og tæppe-isoleret hotelværelse.

2 kommentarer:

Tina Rasmussen sagde ...

Og så sidder man og kan næsten føle at man selv var der...
Og ville ønske at man selv, dengang man var ung og endnu ikke havde mand, hus, børn osv, havde turde tage springet og prøve den slags..

Anne O'Manne sagde ...

Tina, jeg gi'r en is. Jeg er SÅ glad for, at du overhovedet har læst mit lange fortidsindlæg, for det er denne type indlæg jeg selv er allermest glad for at skrive. Men det er dælme ikke de mest populære indlæg her på bloggen.
Tak!

Related Posts with Thumbnails